Mærk livsglæde på Vejen Ind i nærværs rummelige ro. Oplev Mandala Princippet gennem mødet med de Fem Visdoms Dakinier og deres kraftfulde kvindelige energi. I dette møde har du mulighed for at udforske og forvandle svære følelser og uhensigtsmæssige mønstre til kraftfulde og kloge udtryk; en resurse i dit liv.
I deres uhensigtsmæssige former er de Fem Energier låste tilstande, vi oplever, når vi er fanget i svære følelser. Under meditationen forvandles disse tilstande til deres visdomsaspekt. Forvirring bliver til rummelig ro, vrede til klarhed og mindreværd til ligeværd.
Processen stimuleres af en vekslevirkning mellem meditation, bevægelse, kreative udtryk og dialog.
Undervisningen er baseret på Lama Tsultrim Alliones tilgang til det kvindelige i Vajrayana Budhhisme og bringer personligt arbejde ind i det spirituelle rum.
Det Kraftfulde Kvindelige
Det kraftfulde kvindelige opfattes ofte som truende; enten er det bitchy, hekset eller mandhaftigt. Men det er en del af psyken hos både mænd og kvinder. Når det undertrykkes, løber det af med os i destruktive former. Når vi byder Dakinien velkommen og bevidstgør energien, forvandles destruktion til skaberkraft.
Mandala betyder hellig cirkel og er et universelt symbol på helhed. Visdoms Mandalen er en spirituel model, baseret på en tusind-årig tibetansk tradition, hvor det kvindelige accepteres i en vild og kraftfuld form.
Dakinier er kvindelige visdoms væsner. Og ligesom deres nordiske søster Freja, sumeriske Innana og græske Athene er de symbol på vores evne til at livgive, kropsliggøre og udleve vores potentialer.
Dato på vej for næste Dakini Mandala i efteråret 2019.
Det Fredelige Mandlige og Foreningen udbydes igen i foråret 2020
Afholdte kurser
København
25.-26 august 2018 Det Kraftfulde Kvindelige
16. – 18. februar 2018 Foreningen
3.-4 juni 2017 Det Fredfyldte Mandlige
16. -18 februar 2017 Det Kraftfulde Kvindelige
Pris: 2400,-
Sverige (engelsk)
7.- 9. september 2018
Pris: 3400 svenske kroner